Kategorier
Hvad andre har sagt om ledelse

Velkommen til denne blog om ledelse.

Ledelse bygget på stærke værdier.

Som leder er min mission altid, at lede fra hjertet. Bruge min intuition og sunde fornuft. Min inspiration er alle de ledere jeg gennem årene har mødt, og om hvem jeg har tænkt: “Sådan skal jeg aldrig nogen sinde gøre…”!

Derfor er det vigtigt for mig, at være autentisk, troværdig, ærlig og nysgerrig.

At være autentisk

Handler for mig om, at hvad du ser er det du får. At du som medarbejder kan være tryg ved mig som leder, fordi du kender mig som menneske. At det er åbentlyst hvilke værdier jeg handler ud fra, og at jeg har en høj integritet.

At være troværdig

Handler om, at det jeg siger er det jeg gør. At jeg åbent taler om når jeg er i tvivl, eller ikke er den der ved bedst. At jeg står ved, at den absolutte faglighed, viden, indsigt, erfaring og komptence ligger hos mine medarbejdere.

At være ærlig

Betyder at det ikke er mig der skal være “den hurtigste knallert på kajen”, men at jeg skal formå at bringe mine medarbejdere maksimalt i spil. Fordi jeg ved, at når mine medarbejdere lykkes, så lykkes jeg også. Æres den, der æres skal.

At være nysgerrig

Har jeg altid været. Mest af alt på hvem mennesker er. Hvorfor de er hvor de er. Nysgerrig på hvor de er på vej hen. Hvad der driver dem i deres liv (både privat og arbejdsmæssigt). hvad der motivere dem, og hvornår de har succes. Nysgerrig på forskellighed og mangfoldighed. Jo flere forskellige typer og personligheder vi er på arbejdspladsen, jo bedre og mere spændende resultater kan vi skabe.

For at formå at forblive en dygtig relevant leder, søger jeg løbende inspiration fra ledelseslitteraturen. Og her har jeg søgt inspiration og udvikling i en bred vifte af bøger, der spænder fra hard core resultatskabelse, til eksistentialismen i ledelsen.

Deling af erfaringer

I denne blog vil jeg derfor dele mine erfaring fra hands-on ledelse set fra mit perspektiv og med min integritet som omdrejningspunkt. Du er velkommen til at kommentere og dele dine egne erfaringer og synspunkter. Jeg inviterer dig til at deltage i en sober debat, hvor det at være ueninge ikke er forbudt, men det fordre at tonen holdes ordentlig og respektfuld – det handler om gensidig respekt.

Af Kim Foss Lund

At være en leder som er en forandringsagent, betyder for mig, at jeg er nysgerrig på hvad der driver og motivere mine medarbejdere. Derfor spørger jeg nysgerrigt ind til “hvad gør de” og “ hvorfor de gør det”, og med afsæt i min erfaring som leder gennem 11 år, arbejder jeg videre med medarbejderen omkring at skabe mening for dem i deres arbejde, og med deres personlige og faglige udvikling.
Jeg søger løbende udvikling som leder, gennem inspiration fra bl.a. ledelsesbøger, og via tværgående samarbejder og sparring med andre lederkolleger. Ved seneste ledermåling opnåede jeg en score på 92 mod bankens benchmark på 80.

Jeg anser høj kundetilfredshed og loyalitet som altafgørende for virksomhedens berettigelse. Derfor er det vigtigt for mig at tænke ude fra ind. Det gør jeg ved altid at
spørger “hvorfor” og “for hvem”. Når begrebet “kunden i centrum” italesættes, så
bliver jeg nysgerrig på hvordan netop den enkelte medarbejder, arbejder med sit kundesyn. Vi mener alle vi har kunden i centrum, men hvordan forstå vi det hver især? Derfor arbejder jeg meget med at skabe kontekst som rammen for eksempelvis kundeservice.

Desuden arbejder jeg altid med medarbejderens stærke sider, og har fokus på at få endnu mere af det, som den enkelte er god til. Det handler om at gå fra fremragende til excellent. Dermed bliver medarbejderen holdetsstærkeste spiller, og samtidigt får kunden den bedste service. Og ved at styrke hver enkeltes spidskompetencer får jeg det stærkeste hold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *