Faglig og personlig udvikling.

Svend Brinkmann gør i sin bog “stå fast” oprør mod nutidens konstante udviklingskrav, omstillingsparathed og accept af konstant foranderlighed.

Hans grund pointe er, at selv om vi har fødder, og dermed muligheden for at flytte os, så kan det være ganske formålstjenstligt, en gang i mellem at beslutte sig for at slå røder, at stå fast.

Opgør med work-life-balance

På samme vis, gør Morten Albæk i sin bog “Ét liv, én tid, ét menneske” front mod den meget populære “work-life-balance” filosofi som hersker idag. Morten argumenter for at vi netop kun har ét liv, én tid og kun er ét menneske og, at en adskillelse af vores liv i begreber som “arbejdsliv”, “privatliv”, “familieliv”, “fritidsliv” og så videre ikke giver mening. Med andre ord – livet en en lang række af roller og funktioner, som ikke kan sættes op i modsætninger, men som er hinanden forbundne og vedkommende. 

Når vi tror vi kan adskille vores “liv” i blokke, hævder Morten Albæk at vi narrer os selv og sætter kunstige rammer op, som i sidste ende ikke tjener en formål om at dele vores “liv” op, men blot udstiller vores manglende evne til at være tilstede. En pointe som også Svend Brinkmann anfører. Svend inddrager også de klassiske tænkere og filosofer, herunder Stoicismen som et værktøj til at af affinde sig med sig selv, snarer end finde sig selv på alverdens selverkendelse og selvudviklingskurser.

Vi dør af at arbejde!

Lægger man hertil de skræmmende eksempler på hvad et moderne arbejdsliv gør ved mennsker, sådan som Christian Ørsted har skrevet om i sin bog “livsfarlig ledelse”, så må man som leder også gøre sig nogle overvejelser om, hvad ens intention med tilbud om faglig og personlig udvikling af medarbejderne, egentligt er et udtryk for. Og måske vigtigst af alt, hvordan og for hvem man egentligt gør det.

Det er jo ædelt at ville tage på sine skuldre, at hjælpe andre på vej. Men glemmer man at spørge sig selv om intentionen og målet med denne hjælp, så ender man som leder måske i en situation hvor man i højere grad afvikler, end udvikler. Og det var vel ikke hensigten.

Derfor må du som leder starte med at forholde dig til hvem dine medarbejdere er. Som mennesker, ikke som ansatte. Alt for ofte, ser vi kun medarbejderen som en ansat. Vi har, som også Morten Albæk skriver, jo idag antaget den betragtning at vores medarbejdere er ressourcer på lige fod med råvarer der indgår i et produktionsapparat. Deraf vores HR afdelinger og deres mantra om HRM – human ressource management. Menneskelig ressource fordeling!

Når du lærer din medarbejder at kende som menneske, kan du komme tættere på en viden om hvad der motivere den enkelte, hvad der driver og hvad der giver mening. 

Motivation er personlig og unik

Hvis ikke du anerkender at mennesker motivers af meget vidt forskellige forhold og, at deres drive kan være basseret på meget individuelle behov, så kan du aldrig skabe mening for den enkelte, og dermed mister du muligheden for at bidrage til den faglige og personlige udvikling, som du har sat dig for. Til skade for medarbejderen, for kunderne, for dig og for virksomheden.

Bøger til inspiration

Jeg har samlet en liste med et par bøger som jeg kan anbefale dig at søge viden og læring i:

Svend Brinkmann: Stå fast (dertil har han skrevet yderliger to bøger i samme stil)

Morten Albæk: Èt liv, én tid, ét menneske

Christian Ørsted: Livsfarlig ledelse

Mette Vesterager: Eksistentiel ledelse og Stress og eksistens

Pia Søltoft: 10 ting ledere kan lære af Kirkegaard

Sverri Hammer og James Høpner: Meningsskabelse, organisering og ledelse

Du kan finde yderligere inspiration til bøger, som jeg selv har læst her