Et rummeligt arbejdsmarked

I dag anerkender vi at hvis ikke vi kan møde ind på vores arbejdsplads som hele mennesker, så har vi allerede lagt kimen til mistrivsel, og i værste fald stress og sygemeldinger.

Da vores opfattelse af hvornår vi er på arbejde og hvornår vi har fri, samtidigt også er blevet mere flydende, så bliver det endnu mere tydeligt, at vores arbejdsplads skal kunne rumme os i mere end èn dimension.

Men rummelighed har sine udfordringer, ganske som ytringsfriheden, for hvad sker der når vi på arbejdspladsen pludseligt skal give plads til så mange flere nuance, og til nuancer som vi måske hverken kan se, eller forstå? Det korte svar er, at vi har basis for konflikter som opstår på grund af manglende viden om, og indsigt i, hinanden.

Kulturen skaber rammerne

Har vi ikke en arbejdspladskultur, hvor vi kan, ja måske lige frem skal, tale med hinanden, om os selv, så er der en latent risiko for, at den kultur munder ud i utilsigtede mobning, konflikter mennesker imellem og almen påvirkning af det samlede arbejdsmiljø.

Derfor har jeg som leder gjort meget ud af at italesætte og synliggøre vores forskelligheder, og inddrage mangfoldighed og rummelighed som forudsætningen for, at vi kan være os selv, også når vi går på arbejde.

Jeg har altid spillet mig selv og min person på banen. Gået forrest på at være den synlige repræsentant, på at være en del af en minoritet, og dermed et bidrag til mangfoldigheden.

Manglende mod til mangfoldighed

Det undrer mig at så få virksomheder tør tage ansvar for, at indarbejde en mangfoldighedspolitik. Det jeg hører dem sige er, at skal vi tage hensyn til én skal vi også tage hensyn til en anden! Ja, tænker jeg. Det manglede da bare. Men det handler nu ikke om at tage hensyn og bygge afskærminger op om bestemte grupper.

Tværtimod, så handler det om, at åbne op for at vi mennesker er forskellige, men at det netop er den forskellighed der giver os værdi og legitimitet, som danner vores idealer og vores værdier.

Personlighed frem for faglighed

Som leder har jeg altid ansat personligheder frem for fagligheder, ud fra devisen om, at det er mest vigtigt for mig at jeg får en medarbejder som kan passe ind på holdet, med sin personlighed, sin karakter og sit væsen og sin forskellighed og type.

Skulle der så være huller i fagligheden, så påtager jeg mig ansvaret for at udvikle og uddanne medarbejderen på de områder. På den måde har jeg også taget ansvar for at tilsikre så bred en mangfoldighed som opnåeligt på mit hold. 

Plads til alle

Jeg har derfor også oplevet, at medarbejderne selv udvikler og understøtter den rummelighed, som det fordre. Nemlig en erkendelse af, at skal der være plads dem selv, må de også give plads til andre. 

Men vigtigst af alt, så har det at mine enheder har været bygget på mangfoldighed og rummelighed, også haft betydning for kundernes oplevelse af at også de bliver mødt med mangfoldighed og rummelighed. Det har ganske enkelt tiltrukket nye kunder, og nye forretninger.