En væsentlig udfordring for mange ledere er at bevæge sig i spændfeltet mellem at være vellidt og respekteret. Mange søger at være vellidt i et håb om, at være ”ligeværdig”. Det er dog misforstået og giver kun udfordringer og fjerne din gennemslagskraft og handlekraft.
Du bør stræbe efter at være respekteret. Og det skal vel og mærke være for din ledelsesmæssige faglighed. Jeg har derfor 5 tips til dig:
Tal aldrig ned:
Tænk over hvor og hvordan du placerer dig, når du taler med dine medarbejdere! Står du op, og de sidder ned? Står du bag dem? Eller står du hen over dem?
Måden du placerer dig på kan blive en magtposition, tilsigtet eller ej.
Lad ikke bordet komme mellem jer:
Sæt dig ved siden af medarbejderen. På den måde får du samme ”vinkel” på sagen, som medarbejderen. Du kan følge med på computerskærmen. Du kan se noter, beregninger og andet, som medarbejderen har lavet.
Hør efter, og stil spørgsmål:
Du skal høre hvad medarbejderen siger, ikke kun lytte. Der er nemlig forskel på at lytte og høre. At lytte er som at lytte til musik – det giver sjældent stof til megen refleksion. Når du hører, så er der også plads til tanke og eftertanke. Og når du hører, så bliver du også nysgerrig, det afføder nemlig spørgsmål.
Husk de åbne nysgerrige spørgsmål, og spørg ind til det som der bliver svaret. Du skal stille ”diagnosen, før du udskriver recepten”.
Walk and talk:
Somme tider kan en gå tur og en snak, være det rigtige valg når du skal have en samtale med en medarbejder. Især hvis det er en af de ”alvorlige”. Der kan ofte blive løst op for nogle ting, når snakken sker på en gå tur. Og du får ikke den konfrontatoriske set up med et bord imellem jer og en ”stirren” hinanden i øjnene.